Tøjstativer
Et tøjstativ kan være en praktisk opbevaringsløsning, stilfuld indretning eller begge dele. Nogle tøjstativer skal blot fungere som opbevaring af f.eks. vintertøjet om sommeren og sommertøjet om vinteren, mens andre skal fungere som et møbel i entréen.
Men det ene udelukker ikke det andet, hvilket du også kan se i det kæmpe udvalg af tøjstativer, som vi har samlet til dig herunder.
Er det knebent med pladsen i klædeskabet, eller er det knebent med pladsen i lejligheden, så der ikke er plads til et klædeskab? Ønsker du at indrette dig minimalistisk, eller mangler du en opbevaringsløsning til overtøj og sko i entréen?
Kan du svare ja, til bare ét af disse spørgsmål, så skal du overveje, om ikke et tøjstativ er løsningen for dig. Se udvalget længere ned på siden.
Tøjstativ – praktisk eller funktionelt eller begge dele
Som du kan se i udvalget i bunden af siden, findes der rigtig mange forskellige slags tøjstativer. Fra den retro stumtjener til stativer med både hylder og bøjlestang. Nogle kan stå selv, mens andre skal fastgøres til væg eller loft. Hvilket skal du vælge? Læs guiden herunder, og bliv klar til at købe det helt rigtige tøjstativ til dit hjem.
Plads
Det første du skal overveje, er hvor meget tøjstativet kan eller må fylde. Skal det stå i en lillebitte entré, er stumtjeneren et godt valg. Eller en bøjlestang til at montere på væggen eller i loftet, hvor den ikke vil optage nogen gulvplads.
Du kan også vælge et tøjstativ, der kan klappes sammen, så det kan stilles væk i et skab, når det ikke er i brug. Og tages frem igen, når der kommer gæster.
Har du masser af plads, har du frit valg på alle hylder. F.eks. et af de meget rummelige, som er sat sammen af vandrør, og som kan udbygges efter behov med flere elementer, hylder osv.
Anvendelse
Skal tøjstativet stå i et skab eller på et loftrum, betyder udseendet ikke så meget. Her er det bare vigtig, at der f.eks. er plads til det tøj, du ikke bruger hver dag.
Tænk også over, hvilken type tøj du skal bruge tøjstativet til. Er det f.eks. den lange kjole eller en frakke, så skal tøjstativet have en vis højde.
Skal tøjstativet bruges i entréen til gæsternes tøj, kan det være en god idé at investere i et tøjstativ, som børnene også kan nå, eller måske et ekstra lavt tøjstativ til dem.
Vil du tørre tøj på tøjstativet – f.eks. overtøjet om vinteren – så kan du få elektriske tøjstativer, der fungerer som et tørreskab. Vælger du et tøjstativ, der ikke er elektrisk, så sørg for, at der er god plads. Tøj der hænger tæt op ad hinanden, tørrer ikke.
Design
Hvis tøjstativet står frit fremme, så betyder udseendet en del. Du kan finde tøjstativer af næsten et hvilket som helst materiale – træ, metal, plastik eller en blanding af det hele. Det afhænger af din øvrige indretning, hvilket materiale, du skal vælge.
Har du en industriel eller futuristisk indretning, så kan tøjstativer af f.eks. vandrør være et godt match til resten af indretningen. Eller et råt tøjstativ i fabriksstil og med godt med patina.
Har du indrettet dig minimalistisk, vil et enkelt tøjstativ – som f.eks. et fra brandet Hay – passe perfekt.
Er din indretning retro eller romantisk, så synes du nok bedre om, et hvidt tøjstativ eller et tøjstativ af træ.
Flytbarhed
Har du behov for at flytte dit tøjstativ rundt i huset, er det en god idé at finde et tøjstativ med hjul. På den måde kan du skubbe det rundt uden at fjerne tøjet fra det først. Det kan også være praktisk, hvis du har tøjstativet i et skab, at du kan trække det ud, når du skal vælge tøj fra det, og skubbe det ind igen bagefter.
Hvis du forventer at skulle flytte rundt med dit tøj og tøjstativ, skal du i hvert fald ikke vælge et tøjstativ, der skal fastmonteres.
Pris
Der findes tøjstativer i alle prisklasser. Helt ned fra under et par hundrede kroner og op til flere tusinde kroner. Det behøver ikke nødvendigvis være det dyreste, der er det bedste. Ligesom det måske ikke er det dyreste, der er mest plads på, er mest praktisk indrettet eller er mest holdbart.
Endelig er det heller ikke sikkert, at det er det dyreste, der passer bedst ind i din indretning eller til din smag. Du kan sagtens finde et billigt tøjstativ med både bøjlestang, skohylde og måske endda med hjul på og med tilhørende bøjler. Så skal du heller ikke hen at bruge penge på bøjler også.
Kæmpe online udvalg af tøjstativer
Herunder har vi samlet et hav af forskellige slags tøjstativer. Store og små, høje og lave, flytbare og fastmonterede. Du finder dem i alle mulige materialer og design.
Det er blot at vælge, klikke på Læs mere/Køb-knappen, og så har du snart dit favorittøjstativ hjemme.